Hvad er telefonsvindel, og hvorfor ringer ukendte numre?
Telefonsvindel – ofte kaldet vishing – er, når en person udgiver sig for at være en troværdig afsender for at narre dig til at udlevere oplysninger eller penge. De spiller på hastværk og autoritet: “Din konto er låst,” “vi har registreret misbrug,” eller “du skylder et gebyr.” Mange opkald er spoofede, hvilket betyder, at nummeret på din skærm ikke afspejler den reelle afsender. Det kan se dansk ud, selvom opkaldet kommer fra udlandet.
Formålet er at få adgang til følsomme data (CPR, kort- og kontooplysninger, MitID), at få dig til at installere fjernstyringssoftware, eller at lokke dig til dyre tilbagekald. Svindlere arbejder ofte i skift, bruger scripts og ringer ud i skala. Derfor kan du opleve serier af korte opkald eller variationer over samme besked.
For at undgå digital svindel – hvem ringer til mig? – bør du antage, at uopfordrede opkald, som beder om handling her og nu, er mistænkelige. Ægte banker, myndigheder og kendte virksomheder beder aldrig om pinkoder, MitID-godkendelser eller engangskoder via telefon. Er du i tvivl, så læg på, find afsenderens officielle nummer på egen hånd, og ring selv op. Det giver dig kontrol og tid til at tænke dig om.
Hvorfor virker det?
Metoden udnytter psykologi: tidspres, frygt for tab og respekt for autoritet. Kombineret med teknisk spoofing kan det være svært at gennemskue – især hvis du bliver fanget på et travlt tidspunkt.
Typiske svindelmetoder ved telefonopkald
– Bank- og sikkerhedsopkald: Opkalderen hævder at være fra din bank, advarer om “mistænkelige transaktioner” og beder dig godkende eller afvise i MitID. Formålet er at få dig til at godkende reelle overførsler.
– Myndighedsnavn: Svindleren udgiver sig for at være fra politiet, Skat eller Sundhedsstyrelsen og kræver øjeblikkelig bekræftelse af data “for at undgå spærring eller bøde.”
– Teknisk support: “Microsoft/Apple” ringer om en virus og guider dig til at installere fjernstyringssoftware, hvorefter de tømmer dine konti eller låser dine filer.
– Manglende kundeoplysninger: “Din internetudbyder/tv-pakke mangler data eller betaling.” Her forsøger de at indsamle kortoplysninger.
– Wangiri: Du får et meget kort opkald eller flere “mistede opkald,” så du ringer tilbage til et dyrt udlandsnummer.
– Konkurrencer/abonnementer: Du “har vundet,” men skal betale et lille gebyr – som starter et skjult abonnement.
– Aggressiv telemarketing: Uklare selskaber, ofte med numre i bestemte serier, presser på for investeringer i “krypto” eller handel.
Kendte tricks
– Spoofing af danske fastnetnumre for at virke legitime.
– Brug af personlige detaljer fra sociale medier for at skabe troværdighed.
– Opkald, hvor de allerede “kender” dele af dine oplysninger og blot vil have dig til at “bekræfte.”
Sådan genkender du svindelopkald
Vær opmærksom på røde flag, især når et ukendt nummer beder om følsomme oplysninger eller hurtig handling. Ægte aktører skaber ikke tidspres, og de beder aldrig om koder eller fjernadgang.
– Afsenderen beder om kortoplysninger, MitID-godkendelser eller engangskoder.
– Opkaldet handler om sikkerhedsproblemer, pengebeløb eller trusler om spærring, som kræver øjeblikkelig respons.
– Nummeret er skjult, udenlandsk eller ukendt i telefonregistre og rapporteringssider.
– Du oplever mange korte opkald fra samme nummerserie.
– Sproget er mekanisk, scriptet, eller der er unaturlige pauser/overdragelser til “kollegaer.”
– De modarbejder, at du selv ringer tilbage via officielle kanaler.
Stol på din mavefornemmelse: lyder noget for godt til at være sandt, eller bliver du presset, så læg på. Undersøg nummeret selvstændigt, før du gør noget. Brug også din telefons indbyggede spamadvarsler; de er ikke perfekte, men hjælper dig med at prioritere, hvilke opkald du skal ignorere.
Røde flag i samtalen
– “Vi må ikke sende mail – vi skal have det nu.”
– “Bekræft med din MitID-app, så stopper tyveriet.”
– “Del din skærm, så hjælper vi dig.”
Hvordan finder du ud af, hvem der ringer?
Start med et opslags-tjek. Slå nummeret op i åbne registre som Krak, De Gule Sider eller 118 for at se, om det er tilknyttet en virksomhed. Tjek samtidig Google ved at søge på hele nummeret i gåseøjne, og se, om der er advarsler eller firmaprofil. På sociale medier kan nummeret nogle gange være knyttet til en officiel side eller kundehenvendelser.
Har du brug for en hurtig identifikation, kan MobilePay vise et navn, hvis nummeret er knyttet til en dansk konto. Crowd-rapporteringsapps som Truecaller samt brugerdrevne sider som UkendtNummer.dk og 180.dk giver et godt fingerpeg, hvis andre allerede har anmeldt opkaldet, og midt i dine opslag kan du med fordel bruge Telefonnummer.dk til at krydstjekke ejeroplysninger og aktuelle anmeldelser.
Ring aldrig tilbage til ukendte udlandsnumre eller gebyrbaserede numre. Hvis du vil verificere en påstået afsender, så find selv kontaktoplysninger på deres officielle website og ring op ad den vej. Gem skærmbilleder eller noter fra opkaldet, hvis du senere vil anmelde det. Kombinationen af flere kilder giver det sikreste svar på “hvem ringer til mig?”.
Hurtige værktøjer
– Telefonens seneste opkald + “Marker som spam/blokér”
– Google-søgning “+45 [nummer]”
– Truecaller/numreport-sider for aktuelle advarsler
Hvad bør du gøre ved mistænkelige opkald?
– Tag ikke telefonen fra ukendte numre, når du er presset. Lad den gå på telefonsvarer.
– Ring aldrig tilbage, hvis du er i tvivl – især ikke til korte, internationale eller premium-numre.
– Del aldrig koder, pinkoder, MitID-godkendelser eller skærmadgang. Ingen legitime aktører spørger.
– Blokér nummeret på din telefon, og rapportér det til din udbyder, hvis din model understøtter spamrapporter.
– Notér dato, tidspunkt og indhold af samtalen, hvis du vil anmelde det.
– Anmeld svindelforsøg til politiet (især ved økonomisk tab) og orientér banken omgående ved delte oplysninger.
– Tilmeld dig Robinsonlisten for at reducere lovlige reklameopkald og dermed støjen.
– Aktivér indbyggede spamfiltre på iOS/Android eller brug en anerkendt spamfilter-app.
Hvis du uforvarende har godkendt noget i MitID, så kontakt straks din bank, spærr kort og ændr relevante adgangskoder. Har du installeret fjernstyringssoftware på opfordring, så afbryd internetforbindelsen, afinstaller programmet, og få din enhed sikkerhedsscannet.
Do’s and don’ts
– Do: Læg på og verificér via officielle kanaler.
– Don’t: Følg links, installer software eller del skærm efter telefonisk besked.
Hvorfor modtager du svindelopkald?
Der er flere veje til, at dit nummer ender på svindleres lister. Offentligt tilgængelige numre fra profiler, firmahjemmesider eller tilmeldinger bruges ofte. Deltagelse i konkurrencer og “gratis” tilbud kan skjult give samtykke til deling eller videresalg af data. Derudover genererer svindlere numre automatisk (“war dialing”) baseret på kendte danske nummerserier og tester, hvilke der er aktive.
Databrud hos virksomheder kan også lække telefonnumre, som efterfølgende cirkulerer i kriminelle miljøer. Selv uden læk kan oplysninger fra sociale medier, jobopslag og fora bruges til at skræddersy overbevisende opkald. Endelig kan nogle nummerserier være overrepræsenterede i telemarketing- eller gråzonenetværk, hvilket skaber bølger af opkald i perioder.
Minimér eksponeringen ved at begrænse, hvor du deler dit nummer, læse samtykketekster, framelde markedsføring og bruge privatlivsindstillinger. Jo færre steder dit nummer forekommer, jo mindre sandsynligt er det, at du rammes igen og igen.
Sådan havner dit nummer i lister
– Offentlige firmaoplysninger
– Konkurrencer og “gratis” tilmeldinger
– Databrud og videresalg
– Automatisk nummerscanning
Advarselstegn og relevante eksempler
Hold øje med mønstre: Serier af korte opkald på skæve tidspunkter, små variationer af samme besked eller numre fra samme nummerserie er klassiske indikatorer. Særligt mistænkeligt er påstande om “akut sikkerhedssag” kombineret med krav om MitID-godkendelser. Investeringstilbud med “garanteret afkast” eller “sidste chance i dag” er et andet velkendt rødt flag.
Brugerdrevne rapporteringssider kan afsløre aktuelle bølger af svindelopkald; hvis mange rapporterer samme nummer, bør du slet ikke engagere dig. Vær også skeptisk over for opkald, der hævder at repræsentere virksomheder under tvangsopløsning eller selskaber, du ikke kan finde i CVR. Uprofessionel lydkvalitet, utydelige svar på simple spørgsmål og modvilje mod at blive ringet op via hovednummer er klare advarsler.
Konkrete tegn:
– Opkald fra “bank” uden at kunne angive din rådgivers navn.
– “Teknisk support” vil installere fjernstyringssoftware.
– “Sundhedsopkald” vil have CPR og betalingskort på telefonen.
Når du møder ét eller flere af disse tegn, så afbryd samtalen, undersøg nummeret, og rapportér det ved behov.
Hold øje med mønstre
– Gentagne ringninger fra nært beslægtede numre
– Skift mellem dansk og engelsk i samme opkald
– Aggressiv tone, hvis du stiller kontrolspørgsmål