Udvid dine kompetencer med en efteruddannelse
Det er ikke unormalt, at man efter mange år på arbejdsmarkedet hvor det efterhånden er mange år siden at man har siddet på skolebænken, overvejer at vende tilbage. I langt de fleste erhverv, sker der udviklinger som gør, at en efteruddannelse kunne være relevant. Tager du en efteruddannelse vil du få en masse nye erfaringer og læren om dit fag, som ikke var en del af skemaet da du var studerende som ung. Måske ønsker du at tage en anden efteruddannelse som kan give dig en ny vinkel og nye kompetencer indenfor dit felt, og dermed åbne nye døre for dig og din karriere.
Der findes et hav af efteruddannelser. Om det er ledelse, service, produktion, it, merkantile fag, administration og forvaltning, kommunikation, medier, sundhed, undervisning eller noget helt andet – du kan finde en efteruddannelse til det. Efteruddannelser vil udvikle dig fagligt og fremme din karriere. Desuden oplever mange som tager en efteruddannelse, at det er skønt at komme tilbage på skolebænken og modtage undervisning og lære igen. Det er rart med et brud i den hverdag som man ellers har været vant til i mange år. Du kan tage en efteruddannelse på stort set alle niveauer, hvilket gør det muligt for alle.
Der er ligeledes mange måder, hvorpå du kan tilrettelægge din efteruddannelse. Ofte er det i din arbejdsgivers interesse, at du får en efteruddannelse, da det blot vil styrke dine kompetencer på arbejdspladsen. Der er mange mugliheder for at tage en efter- eller videreuddannelse ved siden af dit job. Rigtig mange arbejdspladser giver også mulighed for diplom- og masteruddannelser, som er efteruddannelser på bachelor og kandidatniveau. Alt efter hvad du beskæftiger dig med nu, er det også vigtigt at du får afklaret dig med din a-kasse eller jobcenter, hvilke muligheder du har for at tage en efteruddannelse.